Disse ristede mandler er en rigtig lækker voksensnack, som både fungerer perfekt til en aperitif og er skønne at snacke alene. De har en meget diskret lakridsnote og er på ingen måde slik-agtige
Ingredienser
200 gram mandler
1–2 tsk. lakridslikør (uden salmiak)
½–¾ tsk. flagesalt
Sådan gør du
Rist nødderne i midten af ovnen ved 160–170 °C, i 10–15 min. Tjek undervejs, så de ikke bliver brændte.
Tag mandlerne ud og lad dem køle af i 5 min.
Rør likør med salt og vand mandlerne i – bare så overfladen bliver let blank
Tør mandlerne i ovnen ved 110–120 °C i 8–12 min.
Afkøl helt på bagerist.



Sprøde mandler med lakridslikør
